Rundrejse

Rundrejse

 

Før selve lejren i 2019 rejser hele Det danske Kontingent rundt i USA.

Du skal vælge mellem tre forskellige rejser.

Troppene bliver sammensat ud fra rejser, således at din trop består af spejdere, som skal på samme type rejse.

Alle i det kontingentet skal deltage i hele rejsearrangementet.

Troplederne rejser med deres troppe, mens IST'ere og NHQ'ere (læs mere her) rejser sammen.

Nedenfor kan du læse lidt om de forskellige rejser.

STORBYREJSEN

 

Det pulserende New York og historiske Washington DC.

 

Har du lyst til at opleve New Yorks enestående skyline? Stå midt på Times Square? Slappe af i Central Park og nyde udsigten fra Rockefeller Center? Få en rundvisning i New York Yankees Stadium? Opleve historiske Washington med Arlington kirkegården, Det hvide Hus og nationalmuseerne? Så er det denne tur du skal vælge.

DEN HISTORISKE REJSE

 

Oplev nationens fødsel.

 

Kombiner storbyen med et særligt fokus på at opleve nogle af de mest markante steder i amerikansk historie. I New York bliver det Liberty og Ellis Island som var det, der mødte indvandrene når de ankom til deres nye hjemland, og the 9/11 Memorial.

Du skal også til Philadelphia, hvor Uafhængighedserklæringen blev underskrevet.

Og så går turen selvfølgelig til Washington DC, hvor de amerikanske politikere fortsat skriver historie.

VILDMARKSTUREN

 

Oplev den amerikanske natur.

 

Dette er turen for dig, som ikke kan forestille dig en spejderrejse uden at skulle have store naturoplevelser og outdoor-liv med hjem.

Det nærmere program følger.

Billedet er fra West Virginia, men det er ikke sikkert, turen går dertil.

Home Hospitality

 

Oplev en amerikansk families hverdag.

 

Dette er ikke en selvstændig tur, men noget vi arbejder på, bliver en del af din oplevelse.

Home Hospitality er hvor du sammen med en eller to andre bliver indkvarteret privat eller på en skole, og oplever USA gennem amerikanernes egne øjne.

Vi arbejder på, at det bliver i området omkring Washington DC.